KlubLiv Danmark

KlubLiv Danmark er udviklet af DGI, og fungerer som en hjælp til indsamling af penge til klubberne under DGI, bl.a. DCH Guldborgsund. Det eneste det kræver er, at du tilmelder dit Dankort til ordningen, vælger den eller de klubber, som du ønsker at støtte, og så går det helt automatisk hver gang du bruger Dankortet. Klubben får ikke besked om, hvor du handler (eller hvad du køber J). Der er ingen udveksling af informationer omkring Dankortet, bankforbindelse eller lign. mellem KlubLiv Danmark og DCH Guldborgsund. Det eneste, der binder os sammen er KlubLiv Danmarks information om klubbens bankkonto, hvor mikrosponsoraterne kan indbetales.

KlubLiv Danmark bygger på begrebet MikroSponsorater. Det vil sige, at hver gang du som KlubLiv Medlem bruger dit Dankort i butikker som er tilmeldt som KlubLiv Sponsorer, så optjener du MikroSponsorater til den – eller de klubber – som du har valgt. Uanset om butikken ligger i Skagen, Gedser eller på Nettet – så går støtten til din klub.

Du kan altid tjekke, hvor meget støtte klubben får via vores ButiksGuiden på hjemmesiden: https://www.klublivdanmark.dk/. Du kan også kontakte KlubLiv Support på tlf. 79 30 60 20

Fordi mange klubber landet over trænger til en økonomisk håndsrækning, der kan frigøre ressourcer til andet end blot at sikre klubbens økonomi. En økonomisk støtte, der kan give nye muligheder til glæde for alle. Du kan være med til at gøre en forskel ved at tilmelde dig KlubLiv Danmark og tage del i visionen om:

At skabe verdens bedste vilkår for danske klubber og spejdergrupper. Vilkår, der styrker klublivet og sikrer optimale sportslige og sociale rammer for børn, unge og voksne.